Hvordan bruger jeg WordPress?

september 28, 2021
Hvordan bruger jeg WordPress?

WordPress er et utroligt fleksibelt og brugervenligt CMS, der gør dig i stand til at opdatere, vedligeholde og redigere i din hjemmeside direkte fra din browser. Herunder kan du læse mere om, hvordan du bruger WordPress.

Hvad er WordPress?

WordPress er verdens mest populære CMS eller Content Management System. Omkring 40% af alle hjemmesider er baseret på WordPress, og antallet af WordPress-hjemmesider vokser hele tiden. Oprindeligt var WordPress en platform til blogging, men i dag anvendes WordPress til stort set alle former for hjemmesider.

Fordele ved WordPress:

  • Du kan vedligeholde din hjemmeside direkte i browseren.
  • WordPress er brugervenligt og nemt at lære.
  • Du skal ikke kunne programmere for at anvende WordPress.
  • Det er nemt at tilføje nye indlæg, sider og lignende.
  • WordPress er gratis.

Ovenstående liste kunne fortsætte, men pointen er, at WordPress er et utroligt nemt og brugervenligt system. Du behøver derfor ikke at have forstand på programmering eller være særligt teknisk anlagt for at anvende WordPress.

Hvordan logger jeg ind i WordPress?

Når du skal logge ind i kontrolpanelet på din WordPress-hjemmeside, skal du gå til ditdomæne.dk/wp-admin/. Her har du mulighed for at indtaste dit brugernavn og adgangskode, hvorefter du videresendes til kontrolpanelet.

Det kan være en god idé at sætte flueben i ‘Husk mig’-boksen, så du ikke skal indtaste dit brugernavn og din adgangskode, hver gang du ønsker at tilgå kontrolpanelet. Det skal du dog udelukkende gøre, hvis du anvender din egen computer.

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du hente den ved at klikke på ‘Mistet din adgangskode?’ under login-formularen. Her kan du indtaste dit brugernavn eller e-mailadresse, hvorefter du får tilsendt en mail til nulstillelse af din adgangskode.

Hvordan fungerer kontrolpanelet?

WordPress har et brugervenligt kontrolpanel, men der er utroligt mange forskellige indstillinger, du kan ændre på. Derfor kan det hurtigt komme til at virke overvældende, da du i princippet har mulighed for at ændre i alle indstillinger gennem WordPress’ backend.

Det er derfor en god idé at sætte dig ind i, hvordan kontrolpanelet fungerer, før du går i gang med at ændre på indstillingerne. Herunder følger en kort introduktion til de elementer, som er særligt gode at kende, når du arbejder med WordPress.

Den horisontale toolbar

Når du logger ind på dit kontrolpanel, vil du få vist en toolbar i toppen af browseren. Her finder genveje til at oprette nye sider, læse kommentarer, opdatere plugins og andre indstillinger, som er væsentlige for din hjemmeside.

Helt til venstre i toolbaren kan du se WordPress’ logo. Klikker du på det, vil du blive videresendt til WordPress.org, hvor du kan læse dokumentation omkring WordPress. Det får du sjældent brug for i praksis, men det kan være en god start, hvis du ikke har erfaring med WordPress.

Til højre for WordPress’ logo finder du navnet på din hjemmeside. Hvis du klikker på det, bliver du ført til forsiden af din hjemmeside. Her kan du se, hvordan den ser ud for de besøgende – og bare rolig, toolbaren er kun synlig, når du er logget ind.

Hvis du bevæger dig længere til højre på toolbaren, finder du en række ikoner, hvor du blandt andet har mulighed for at se opdateringer, læse kommentarer, udgive nyt indhold og så videre. Indholdet i toolbaren varierer, afhængigt af hvilke plugins du har installeret.

Den vertikale menu

Til venstre finder du en vertikal menubjælke med flere menupunkter. Herfra har du mulighed for at ændre i stort set alle indstillinger. Der er en masse menupunkter, og det kan være en stor fordel at klikke dig ind på de enkelte for at læse mere om, hvad de kan.

Indholdet af menupunkter i den vertikale menubjælke til venstre varierer, afhængigt af hvordan din WordPress-hjemmeside er opsat. Derfor får du ikke en komplet introduktion til alle de potentielle menupunkter, men udelukkende dem, der er mest væsentlige at kende.

Kontrolpanel: Kontrolpanelet er det menupunkt, du automatisk lander på, når du tilgår backenden af din WordPress-hjemmeside. Det er sjældent, at du bruger det til noget, selvom du har mulighed for at udgive indlæg og lignende herfra.

I kontrolpanelet har du ligeledes mulighed for at se, om der er nogle opdateringer, du skal have installeret. Det gælder både WordPress-installationen, plugins og temaer. Det er vigtigt, at du løbende opdaterer din WordPress-hjemmeside, så der ikke opstår sikkerhedshuller.

Indlæg: Når du skal udgive et nyt blogindlæg eller en nyhed, der fremgår af nyhedssektionen på din hjemmeside, er det under ‘Indlæg’, du gør det. Her har du både mulighed for at udgive nyt indhold, men du kan også redigere i dine eksisterende indlæg.

Når du klikker på ‘Indlæg’, bliver du automatisk ført til oversigten over de indlæg, der allerede er udgivet. Hvis du vil udgive et nyt indlæg, skal du klikke på ‘Nyt indlæg’. Her kan du tilføje en overskrift samt indhold, ligesom du kan vælge kategori og et udvalgt billede, der bliver vist i din nyhedsoversigt, afhængigt af hvordan din hjemmeside er sat op.

Medier: ‘Medier’ er det sted, hvor du finder alle billeder, videoer og øvrige filer, som er uploadet til din WordPress-installation. Her kan du også uploade nye medier, men det er ofte en bedre idé at uploade dem direkte på siden eller i indlægget, når du skal bruge dem.

Sider: ‘Sider’ fungerer stort set på samme måde som ‘Indlæg’, men forskellen er, at dette er deciderede undersider på din hjemmeside og derfor ikke blogindlæg. Det vil derfor være her, din forside, kontakt-side og øvrige undersider befinder sig.

Afhængigt af, hvordan din hjemmeside er opbygget, vil du få mulighed for at ændre i indhold og struktur på de enkelte sider direkte fra kontrolpanelet. Hvis din hjemmeside er opsat med en page builder, kan du typisk ændre i både indhold og layout.

Kommentarer: Her kan du se en oversigt over de kommentarer, der er blevet skrevet på dine blogindlæg. Du vil typisk opleve, at der kommer mange spam-kommentarer, som skal slettes. Hvis der er nogle reelle kommentarer, har du ligelede mulighed for at besvare dem her.

Udseende: Her kan du ændre i flere indstillinger, der er væsentlige for din hjemmeside – eksempelvis menupunkter, widgets og temaer. Du bør kun foretage ændringer her, hvis du har sat dig ind i effekten af dem, da de har indflydelse på, hvordan din hjemmeside fungerer.

Plugins: Her ser du en oversigt over alle de plugins, du har installeret. Du kan typisk finde en genvej til deres indstillinger i denne oversigt. Du kan også se, om der er plugins, der skal opdateres, ligesom du kan tilføje nye plugins, hvis du har behov for det.

Har du brug for hjælp til WordPress?

Hvis du støder ind i udfordringer eller har brug for vejledning, har WordPress udgivet en omfattende dokumentation, du kan søge hjælp i. Det er en god idé at læse den igennem, hvis du er i tvivl om mere basale ting i WordPress.

Har du mere specifikke udfordringer, som du ikke kan finde vejledning til i dokumentationen, har WordPress er supportforum. Vær opmærksom på, at det er frivillige, der hjælper i support-forummet, hvorfor der ikke er garanti for, at du kan finde svar på det, du søger.

Du kan også få hjælp til WordPress hos mig, hvis du ønsker decideret support. Jeg tilbyder klippekortsaftaler og serviceaftaler, men jeg kan også hjælpe dig med at designe og udvikle en professionel WordPress-hjemmeside.

Hvis du vil have mere at vide, er du altid velkommen til at kontakte mig på +45 30 63 31 11 eller [email protected] – så tager vi en uforpligtende snak omkring dit behov. Det koster ikke noget at spørge, og jeg giver dig gerne et indledende prisestimat på din opgave.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nicolai Sørensen

Brandpartner v/Nicolai Sørensen

Anerkendt webdesigner og marketing specialist med 9 års erfaring i at skabe succesfulde cases for det danske erhvervsliv gennem webdesign, SEO & Google Ads.

+45 3063 3111

Skal vi tage en snak?

Seneste indlæg

Du kunne også være
interesseret i at læse disse artikler

WordPress eller Wix?

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge WordPress eller Wix til din nye hjemmeside? Der er stor forskel på de to...

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Spørgsmål: Du er mere end velkommen til at stille dine spørgsmål i kommentarfeltet eller gennem min kontaktformular.

Tilbud: Du er også velkommen til at starte en uforpligtende dialog, hvis du er på udkig efter en seriøs samarbejdspartner du kan samle din hjemmeside og din online markedsføring hos.

Nicolai Sørensen er din WordPress webdesigner

Er du klar til en indledende snak?

+45 3063 3111

Fortæl mig om dine ønsker og udfordringer, og modtag en potentialevurdering og et prisestimat.

Psst.. I gennemsnit får mine kunder 14,4 nye kundehenvendelser pr. 100 besøgende.

5-stjerner på Trustpilot for webdesign & online marketing
Kontakt mig

Freetrailer som case
Tandlægeforeningen som case
Kvadrant som case
Charlotte Schou som case
Webamp som case
Custom Cash som case
Segway som case
Nemovo som case

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre nærmere?

Nicolai Sørensen & Co.

Møllemoseparken 7, 3450 Allerød
Kontor i Søborg, København
CVR-nummer: 34810184
w

Kontakt mig

+45 3063 3111
hej [a] nicolaisoerensen.dk
Google Maps

}

Telefontider

Mandag - Fredag: Kl. 08 - 16
Lørdag - Søndag: Efter aftale
Mails besvares alle dage

5
Rated 5 out of 5
5 ud af 5 stjerner (baseret på 10 anmeldelser)

Dagens gode gerning

Del denne artikel og modtag spandevis af god karma – og min dybeste taknemmelighed :-)