Konverteringsoptimering – 7 gode råd til flere konverteringer

marts 6, 2021
Konverteringsoptimering – 7 gode råd til flere konverteringer

Beskæftiger du dig med e-commerce og digital marketing, er konverteringsoptimering en disciplin, du bør være meget bevidst om og arbejde målrettet med. For hvem ønsker ikke at øge mængden af ordrer i en webshop, tilmeldinger til et nyhedsbrev eller andre former for konverteringer? 

Ønsker du at blive klogere på, hvordan du kan øge konverteringerne på dit website eller i din webshop, så læs med. 

Hvad er en konvertering? 

Først og fremmest er det måske meget oplagt lige at fastslå, hvad en konvertering egentlig er.

En konvertering sker, når du får en besøgende til at udføre en ønsket handling på dit website eller din webshop. Derfor ligger det lidt i begrebet “konverteringsoptimering”, at man forsøger at få endnu flere brugere til at udføre netop den handling. 

I sidste ende ønsker vi at udnytte den trafik, der kommer ind på websitet, til fulde. 

På en webshop giver det jo meget god mening, at man forsøger at få så mange brugere som muligt til at lægge varer i kurven og i sidste ende gennemføre en ordre. 

En anden form for konvertering kunne være tilmelding til nyhedsbrev, hvor man vha. konverteringsoptimering forsøger at få endnu flere brugere til at tilmelde sig.  

Andre eksempler på konverteringer: 

  • Udfylde en formular
  • Tilmelding til event
  • Besøg på kontaktside
  • Se en video
  • Downloade materiale (f.eks. e-bog, whitepaper, guide, template eller lign.) 

Hvad er konverteringsrate? 

Det er nok næppe første gang, du er stødt på begrebet konvertering, og måske kender du også allerede til konverteringsrate? Hvis du ikke gør, vil jeg lige kort opsummere, hvad en konverteringsrate er, og hvad den bruges til ifm. arbejdet med konverteringsoptimering.

Konverteringsraten er procentdelen af brugere, der udfører den handling, du gerne vil have dem til at udføre, f.eks. at gennemføre et køb, tilmelde sig et event, udfylde en kontaktformular eller lign.

Meget typisk vil man på en webshop bruge konverteringsraten til at overvåge, hvor stor en procentdel af de besøgende, der rent faktisk køber noget. 

Hvordan måler man konverteringsraten? 

Beregningen for at måle konverteringsraten ser således ud:

Antal salg / antal besøg = konverteringsrate 

Eksempel:

  • Dit website har 100 besøg
  • 10 af de besøgende gennemfører et køb

Beregningen vil dernæst være følgende: 

10 salg / 100 besøg = 0,10 = en konverteringsrate på 10 %

Hvad er en god konverteringsrate?

Det er faktisk ret svært at svare på. Der er så mange faktorer, der spiller ind. 

  • Hvilken branche befinder du dig i med dit website eller din webshop? 
  • Hvor hård er konkurrencen i din branche?
  • Hvilken type konvertering er det, der måles? (Køb, tilmelding til event eller nyhedsbrev, udfyldning af formular eller andet?)

Det kan i mange tilfælde være ret normalt, at en konverteringsrate ligger på mellem 1-3 %. Nogle gange ligger den lavere, og andre gange ligger den højere.

Konverteringsoptimering tips – 7 gode råd

1. Responsive webdesign

Det står efterhånden klart for langt de fleste, at rigtig mange brugere interagerer og foretager køb via smartphones og tablets. Derfor er det selvfølgelig altafgørende, at dit website fungerer, som det skal og er skabt til at blive interageret med på alle tænkelige skærmstørrelser og enheder. 

Du bør også sørge for at teste dit website i forskellige internetbrowsere.

2. Landingpages

Når man som bruger besøger et website, danner man sig indenfor ganske få sekunder (eller endda millisekunder) et indtryk af, om man kan lide, det man ser, eller ej. Det sker, uden at man er bevidst om det. 

Det er selvfølgelig helt centralt, at du arbejder med, hvordan dine landingpages tager sig ud, og hvilket indtryk de efterlader de besøgende med. 

Én ting er forsiden, som selvfølgelig skal spille 110 %, men som regel har man jo på et website også undersider, som er afgørende for, om den besøgende ender med at købe noget eller foretage en eller anden form for konvertering. 

Arbejder du målrettet med Facebook Ads, Google Ads og/eller SEO på tværs af alle dine undersider med den hensigt, at de skal agere landingssider og indgangsvinkler for dig, så giver det jo bare rigtig god mening at sørge for, at brugeren får et så godt indtryk som overhovedet muligt af disse sider.

Et godt råd i den henseende kan være, at du sørger for, at alle dine landingssider har et ensartet og simpelt udtryk, så du tydeliggør, hvad formålet med siden er, og hvad den handler om. Helt grundlæggende skal du jo gerne præsentere brugeren for det, han eller hun er blevet lovet, da brugeren klikkede sig ind via f.eks. en annonce eller en Google-søgning. 

Når brugeren så langt om længe er nået ind på dit website, så er det også vigtigt, at du gør det meget tydeligt, hvordan man navigerer sig videre rundt på sitet, så det er nemt at finde frem til indkøbskurven, at menuen er nem at navigere i, samt at dine kontaktoplysninger er til at få øje på, der hvor det giver mening.

En anden vigtig del af arbejdet med landingssider er selvfølgelig også, at dine call-to-actions fremstår tydelige. 

3. Vis troværdighed og personlighed

For rigtig mange besøgende er det vigtigt, at det er muligt at læse lidt om, hvem man egentlig handler med online, så man kan vide sig sikker på, at webshoppen er én, man har tillid til.

Du bør i et eller andet omfang sørge for at præsentere dig selv og din virksomhed, så du fremstår troværdig overfor de potentielle kunder. Det er i hvert fald det mindste, du kan gøre, hvis du ønsker kundernes penge. 

4. USP’er

Unique Selling Propositions – forkortet USP – kan du med fordel bruge til at skabe tillid hos den besøgende, så du fremhæver fordele ved at handle i netop din webshop. Det kan have en effekt, når den besøgende eksempelvis ser USP’er som “Billig fragt”, “Gratis fragt”, “4,5 ud af 5 stjerner på Trustpilot”, “Hurtig og sikker betaling”, “Nem og gratis returnering” osv. 

Vælger du f.eks. at præsentere disse USP’er med flueben, ikoner eller lign., så kan det virke mere indbydende for brugeren.

5. Tekster, der sælger 

Tekstindholdet på dit website eller din webshop kan have markant betydning for, om du lykkes med at konvertere den besøgende til at blive kunde hos dig.

Præsenterer du tekster fyldt med stavefejl uden et eneste komma eller punktum, eller sørger du bare generelt ikke for at være uddybende nok med dine tekster, så brugeren ikke får svar på de spørgsmål, denne ønsker svar på, så misser du en stor chance. 

Sørg altid for at knytte alle tænkelige relevante informationer og gode råd til produktet, du sælger, som overhovedet muligt. Dermed øger du chancen for at den besøgende foretager en konvertering. 

Så længe at det, du skriver, er relevant, kan du stort set aldrig være FOR uddybende med dine tekster. Det kunne f.eks. være på en produktside. Sørg for at besvare alle tænkelige spørgsmål, den potentielle kunde måtte stå med til det pågældende produkt.

6. Minimer antallet af klik

Sørg altid for at minimere antallet af klik, som er nødvendige for at komme til at gennemføre et køb eller udføre en konvertering. 

Det handler jo i bund og grund bare om sund fornuft. Vi ønsker at gøre det så nemt og lettilgængeligt for brugeren som overhovedet muligt at få fat i det produkt, vi sælger. 

Sørg for, at det ikke kræver mange klik, fra brugeren lander på dit site, til vedkommende har gennemført en ordre. 

Skær alle overflødige steps fra, og sørg for en nem navigation rundt på sitet, tilbage til forsiden samt frem og tilbage mellem hoved- og underkategorier.

7. Arbejd med dine knapper

Kan du mon arbejde med, hvordan dine knapper ser ud? Kan du måske gøre dem endnu mere fremtrædende, så du ikke efterlader nogen som helst tvivl hos brugeren om, hvor man skal trykke for at lægge varen i kurven? 

Det kan virke som småting og som en smule ubetydeligt, og du tænker nok, at langt de fleste brugere altid vil kunne finde frem til “Læg i kurv”-knappen, uanset hvilken farve den så måtte have. Men det er faktisk ikke helt ligegyldigt, det her. Jo mindre vi kan overlade til tilfældighederne, og jo flere sekunder eller millisekunder vi kan skære fra kundens rejse, fra besøget starter, til ordren er gennemført, jo bedre er det for dine chancer for en konvertering.

Konverteringsoptimering stopper aldrig

Det er en løbende og altid igangværende proces at optimere på mulighederne for flere konverteringer på dit website. 

Det er samtidig et emneområde, der hele tiden rykker sig, i takt med at kundernes adfærd og behov ændrer sig. Det er derfor også vigtigt, at du hele tiden følger med i data for dit website. Hvordan opfører de besøgende sig? Google Analytics er et oplagt værktøj i den henseende.

I denne artikel er du blevet præsenteret for en række tips, du i bund og grund allerede fra i dag kan tage fat i og forbedre på dit website. Mange tak fordi du læste med. Har du spørgsmål til konverteringsoptimering eller andet, så er du altid velkommen til at hive fat i mig.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nicolai Sørensen

Brandpartner v/Nicolai Sørensen

Anerkendt webdesigner og marketing specialist med 9 års erfaring i at skabe succesfulde cases for det danske erhvervsliv gennem webdesign, SEO & Google Ads.

+45 3063 3111

Skal vi tage en snak?

Seneste indlæg

Du kunne også være
interesseret i at læse disse artikler

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Spørgsmål: Du er mere end velkommen til at stille dine spørgsmål i kommentarfeltet eller gennem min kontaktformular.

Tilbud: Du er også velkommen til at starte en uforpligtende dialog, hvis du er på udkig efter en seriøs samarbejdspartner du kan samle din hjemmeside og din online markedsføring hos.

Nicolai Sørensen er din WordPress webdesigner

Er du klar til en indledende snak?

+45 3063 3111

Fortæl mig om dine ønsker og udfordringer, og modtag en potentialevurdering og et prisestimat.

Psst.. I gennemsnit får mine kunder 14,4 nye kundehenvendelser pr. 100 besøgende.

5-stjerner på Trustpilot for webdesign & online marketing
Kontakt mig

Freetrailer som case
Tandlægeforeningen som case
Kvadrant som case
Charlotte Schou som case
Webamp som case
Custom Cash som case
Segway som case
Nemovo som case

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre nærmere?

Nicolai Sørensen & Co.

Møllemoseparken 7, 3450 Allerød
Kontor i Søborg, København
CVR-nummer: 34810184
w

Kontakt mig

+45 3063 3111
hej [a] nicolaisoerensen.dk
Google Maps

}

Telefontider

Mandag - Fredag: Kl. 08 - 16
Lørdag - Søndag: Efter aftale
Mails besvares alle dage

5
Rated 5 out of 5
5 ud af 5 stjerner (baseret på 10 anmeldelser)

Dagens gode gerning

Del denne artikel og modtag spandevis af god karma – og min dybeste taknemmelighed :-)